Praktisk info
Her finder du svar på det praktiske før et forløb hos Kruse Psykologi.
Parkering i Aarhus C er besværligt, af hvilken grund de fleste der er kørende til klinikken, vælger at bruge et af de nærvedliggende parkeringshuse (især Sallings parkeringshus). Offentlig transport giver dog nem adgang, idet klinikken er beliggende ikke langt fra Aarhus Hovedbanegård.
Der er mulighed for tilskud via (Sygesikringen) Danmark, som jeg har overenskomst med (den private, ikke den offentlige, sygesikring). Ellers henvender mange sig også gennem deres sundhedsforsikring, privat eller via arbejdsplads.
Kunder hos Tryg Forsikring kan iøvrigt bestille tid direkte gennem dette forsikringselskab, og ellers samarbejder jeg med stort set alle forsikringsselskaber. Som kunde hos Danica kræves der ofte et tillægsgebyr, da deres tilskud til et forløb er lavt.
Tidligere klienter får typisk 10 procents rabat, hvilket ofte også gives klienter, som har fået mig anbefalet (dog ikke første samtale).
Afbud er senest kl. 16.00 dagen før, og ligesom ved udeblivelse opkræves det fulde beløb, hvis ikke dette overholdes.
Adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede er aktuelt meget besværligt.
Oftest stillede spørgsmål
Parkeringsforhold
Klinikken ligger centralt i Aarhus tæt på Strøget, Banegården og Rutebilstationen. Der er mulighed for parkering i området, om end antallet af pladser er ret begrænset. En god idé kan være at benytte Sallings parkeringshus eller Bruuns Galleri. Ligeledes er der adskillige busforbindelser og ikke lang vej fra letbanen.
Afbestillingsbetingelser
Ved afbud eller ønske om ændret tid, bedes dette meddelt så hurtigt som muligt og senest dagen før kl 14. Afbuddet kan foregå pr. mail, ved SMS eller besked på mobil.
Vi kommunikerer ikke pr. SMS udover dette forhold. Ved udeblivelse eller for sen aflysning opkræves fuldt honorar for den aftalte konsultation med mindre anden aftale foreligger.
Betalingsbetingelser
Betaling fra gang til gang med mindre andet aftales.
Tilskudsordninger
Der vil være mulighed for forskellige tilskudsordninger.
Er du medlem af Sygesikringen Danmark, vil der ofte være mulighed for at få et tilskud herigennem. Kontakt Sygesikringen Danmark for at høre, hvilke muligheder du har.
Har du en sundhedsforsikring hos dit forsikringsselskab, vil du kunne benytte den og angiveligt få hele beløbet betalt. Der kan også i nogle tilfælde være mulighed for at få psykologsamtaler dækket via din indboforsikring.
Jævnfør desuden, at mange arbejdspladser har en sundhedsforsikring, der dækker psykologsamtaler til sine medarbejdere. Du kan spørge på din arbejdsplads eller kontakte forsikringsselskabet for at forhøre dig.
Andre muligheder for tilskudsordninger er gennem din fagforening eller i den kommune, hvor du bor. En del fagforeninger kan bevillige op til 3-5 psykologsamtaler i forbindelse med eksempelvis stress.
Der vil være mulighed for at aftale adgang for kørestolsbrugere.